Boks 1
Boks 2
Boks 3
Boks 3

Her kan du få lidt mere viden om synet. Du kan bla. læse om “Barnets syn”, finde en lille oversigt over forskellige øjenlidelser og en liste over de lokale øjenlæger. Har du spørgsmål så kom ind i butikken – vi er altid klar til en snak. Du er også velkommen til at sende os dit spørgsmål i en mail.

Læs mere om...

Barnets syn

  • Hvordan udvikler barnets syn sig?
  • Når synet udvikles – tæller hver dag.
  • I alderen fra 0-6 år
  • 6 år og synet er i topform.
  • Leg synsprøve med dit barn.
  • Skeler mit barn?
  • Udvidet Børnegaranti hos Wichmann Optik.

 

Briller

Brilleglas

  • Enkeltstyrke brilleglas
  • Flerstyrke brilleglas
  • Progressive brilleglas
  • Bifokale brilleglas
  • Trifokale brilleglas
  • Antirefleksbehandlede brilleglas

 

Kontaktlinser

  • Bløde kontaktlinser
  • Hårde kontaktlinser
  • Et par nyttige råd

 

Læseproblemer hos voksne

  • Bygningsfejl
  • Nærsynethed
  • Langsynethed

 

Solbriller

  • Solbriller med styrke
  • Fakta om beskyttelse og UV-stråler
  • Blåt lys?

 

Synstræning

  • Hvad er synstræning?
  • Samsynet

 

Øjenlæger

Øjensygdomme

  • Grøn stær (Glaucom)
  • Grå stær (Cateract)
  • Sukkersyge (Diabetes)

 

Barnets syn

Udvikling af barnets syn
Allerede de første dage efter fødslen kigger den lille baby sig omkring. Men barnet ser alle ting meget utydeligt og helt uden farver. Det lille barn skal lære at se. Mange millioner af synsoplevelser skal der til, for at øjne, hjerne, hænder og krop kan lære at arbejde sammen. Først omkring 6 års alderen er synet rigtigt udviklet, og barnet er parat til at komme i skole.

Når synet udvikles – så tæller hver eneste dag.
Barnets hjerne skal lære, at få alle synsindtryk fra højre øje og fra venstre øje til at arbejde sammen og blive til en super 3-dimensional synsoplevelse. Men det er en meget følsom proces, der foregår, og udviklingen af synet kan let gå i stå. For at det skal lykkes, skal begge øjne fungere godt, og øjnene skal bevæges sammen i et nøjagtigt mønster.

I alderen fra 0-6 år -
kan barnet udvikle et godt syn på begge øjne. Men begynder barnet at skele, får brug for briller eller har en øjensygdom, så kan den normale udvikling af synet gå i stå. Hver eneste dag tæller, og det haster med at få startet den rigtige behandling. For jo ældre barnet bliver – jo mere vanskeligt bliver det, at få et godt syn igen. Vi har brug for et godt syn – både i børnehave, skole, uddannelse, job og alt det vi gerne vil opleve og foretage os hele livet. Det moderne samfund stiller store krav til vores syn. Denne side fortæller lidt om, hvordan barnets syn udvikles, og hvordan forældre selv kan være med til at opdage, hvis der er noget galt. Ved alle børneundersøgelserne følger lægen om dit barn udvikler et godt syn på begge øjne. Men der kan ske utroligt meget med synet i løbet af få uger eller måneder. Derfor er det af meget stor betydning, at forældre selv kan være med til at opdage skelen og at prøve barnets syn så tidligt som muligt. 2 måneder: Kan fastholde sit syn mod mors og fars ansigt – når man smiler og taler. 4 måneder: Barnet er meget interesseret i sine egne hænder – farver er også spændende. 6 måneder: Øjenbevægelserne er nu godt udviklet, og øjnene følger fint, når man bevæger legetøj foran barnet. 8 måneder: Alt omkring barnet bliver undersøgt – kan flytte ting fra den ene hånd til den anden.

Den lille ny baby har brug for mange forskellige synsoplevelser.
For inde i det lille barns øjne er alle de celler, som skal omdanne lys til nerveimpulser, slet ikke blevet rigtigt færdige. Når barnet får mange synsoplevelser hver eneste dag, så udvikles disse celler, og samtidig kommer der orden i alle nerveforbindelser til hjernen. I løbet af de første uger kommer udviklingen af synet godt i gang – og så går det hele meget hurtigt. Hver dag giver nye oplevelser sammen med barnet. Det er godt at vide, at mit barn udvikler sit syn ligesom andre børn.

10 måneder:
Kender sin mors, fars og søskendes ansigter – bevæger sig mod alt det, som skal udforskes.
12 måneder:
Har nu udviklet god synsstyrke på begge øjne – billeder og tegninger er meget sjove.
2 år:
Øjne, hænder og krop arbejder godt sammen – kan finde ting, der har samme farve og form – pege på de billeder i bogen, som man foreslår.
3-4-5-6 år:
I løbet af disse år bliver alle synsfunktioner mere og mere sikre. Opdager man, at udviklingen af synet ikke er god – så er der stadig mulighed for, at genoptræne syn – men jo ældre barnet bliver – jo vanskeligere er det, at få et godt resultat.

Når barnet er 6 år, er synet i topform.
Forældre kan selv være med til at opdage, om barnet udvikler et godt syn på begge øjne. Det er svært at lave en rigtig synsprøve, før barnet er omkring 3 år gammel. Men læg mærke til, hvordan barnet bevæger sig, holder sit hoved, leger, griber og finder små ting og kigger på billeder. Det kan give et indtryk af, om barnet ser godt. Tal med sundhedsplejersken og lægen, hvis du mener, der er noget galt. Det store problem er, at små børn kan klare sig fint, selvom barnet kun ser godt med det ene øje og meget dårligt med det andet øje. Barnet kan ikke mærke eller fortælle, at der er noget galt. Derfor gælder det om at undersøge højre og venstre øje hver for sig. Det er vigtigt, at man holder med sin håndflade for barnets øje – så barnet ikke kan kigge mellem fingrene. Først undersøges det ene øje og bagefter det andet øje. Hvis barnet ikke ser godt med det ene øje, så vil det gerne forsøge, at skubbe din hånd væk fra det gode øje eller dreje sit hoved.

Den følgende lille synsprøve kan man lege med sit barn.
De fleste børn kan være med, når de er omkring 3 år gamle. Hold barnet i normal læseafstand fra skærmen/brochuren (omkring 35 cm). Barnet skal pege på det hjul, hvor der er hul i kanten. Begynd med de store tegninger. Jo mindre hjul barnet kan pege rigtigt på, jo bedre er synsstyrken. Men det vigtigste er at opdage, om barnet ser lige godt med højre og venstre øje.

Prøv at lave en sjov lille historie sammen med tegningerne. Lykkes det ikke at få barnet til at være med den ene dag, så prøv en af de følgende dage, når barnet er i godt humør. Måske kan historien begynde sådan: Har du set alle de her lastbiler, busser og flyvere. Der er noget galt med hjulet på dem alle sammen. Mekaniker Jensen holder for det ene øje ligesom dig. Kan du pege på hjulet, der er i stykker?

Skeler mit barn?
Barnet skeler, hvis det ene øje ser på dit ansigt, mens barnets andet øje ser i en anden retning. Det kan være svært at blive sikker på, om barnet skeler. Nogle små børn har en meget lav næseryg og lidt folder af hud ved siden af næseryggen. Når barnet ser lidt til siden, så ser det mest ud, som om barnet skeler. Men det er altså øjenomgivelserne, der snyder lidt.

De første måneder efter fødslen er øjnenes bevægelser ikke rigtigt udviklet endnu. Men øjenbevægelser bliver mere og mere sikre og efterhånden arbejder begge øjne fint sammen.

Efter 8 måneders alderen er det ikke normalt, at barnet skeler. Rigtig skelen kan være til stede allerede de første uger efter fødslen. Men hos de fleste børn begynder skelen langsomt. Ofte er det kun det ene øje, der begynder at skele, men det kan også være skiftevis højre og venstre øje. I begyndelsen er det måske kun, når barnet er træt, kommer ud i solen, ser i en bestemt retning eller ser på ting tæt på ansigtet. Senere bliver skelen mere tydelig. Det er vigtigt, at opdage og behandle skelen så tidligt som muligt – for skelen ødelægger barnets normale udvikling af synet.

Udvidet Børnebrille-garanti hos Wichmann Optik.
Gælder alle børn op til 12 år.
Garantien omfatter:
1 reservebrille med standardglas
24 måneders fuld garanti på fabrikations- og materialefejl.
24 måneders reparationsgaranti på stellet. Det vil sige ingen udgifter til stel i 2 år.
24 måneders reparationsgaranti til halv pris på glassene.
Det vil sige, alle de glas du måtte ødelægge/ridse indenfor de første 2 år, kan udskiftes til ½ pris.
Garantien omfatter ikke:
Skader, som kan dækkes af forsikring, sociallovgivning eller lignende.
Tab eller tyveri af briller.
I forbindelse med styrkeændring af glas.

Gå til oversigt

Briller

Hos os finder du sikkert din næste læsebrille, sportsbrille, kørebrille, gå-i-byen-brille …
Vi får løbende nye modeller hjem og får ofte besøg af sælgere og ser nye, spændende kollektioner og mærker. Vi følger med i, hvad der sker og opdaterer løbende hvad vi har i butikken.

Vi forhandler udelukkende mærkevareglas. Det sikrer dig, at vi altid har de bedste produkter med den bedste komfort. Vi tilbyder de letteste og tyndeste glasløsninger, der giver dig et kosmetisk smukt resultat, og som passer til netop det stel, du kunne tænke dig. Brilleglas er altid Individuelle og skræddersyede til dig – udmålt med det nyeste og mest avancerede udstyr.

Kendte brillemærker du kan finde hos os: Alain Mikli, Giorgio Armani, Bellinger, Carrera, Chloe, Dior, Dolce And Gabbana, Elisabeth Arden, Etnia Barcelona, Fleye, Götti, Kilsgaard, Lindberg, Marc Jacobs, Mylita, Porche, Prodesign, Silhouette, Starck, Tom Ford

Gå til oversigt

Brilleglas

Enkeltstyrke
Hos Wichmann Optik forhandler vi udelukkende mærkevareglas. Det sikrer dig, at vi altid har de bedste produkter med den bedste komfort. Vi tilbyder de letteste og tyndeste glasløsninger, der giver dig et kosmetisk smukt resultat, og som passer til netop det stel, du kunne tænke dig. Glas fra Wichmann Optik er altid Individuelle og skræddersyede til dig – udmålt med det nyeste og mest avancerede udstyr. Hos os får du glas fra de bedste producenter hovedsagelig fra Europæiske leverandøre. Vi søger altid at kunne levere de bedste kvaliteter og de bedste overfladebehandlinger, der sikrer dine glas den længste holdbarhed og levetid. Glas fås i forskellige design og brydning. Herunder kan man se hvad der sker, når man vælger materiale/brydning.

Flerstyrkeglas
Fra 30-40 års alderen bliver øjets linse stadig stivere, og det bliver sværere at stille skarpt på det, der er tæt på, typisk bogstaverne i avisen eller datoen på armbåndsuret. Det bedste ville være at have en læsebrille til at læse med, en kørebrille til bilkørsel, en spillebrille til klaveret, en computerbrille til PC’eren o.s.v., men det bliver alt for besværligt, så de fleste vælger at løse problemet med flerstyrkeglas, som de stadig kun behøver at bruge efter behov.

Progressive glas
Progressive glas fås i utrolig mange varianter, og alle påstår de at være med det bredeste og bedste læsefelt. Men fakta er at de fleste, når de siger brede læsefelter, sammenligner med de simple progressive glas. De individuelt fremstillede progressive glas der tager hensyn til alt er stadig forholdsvis dyre, og ikke alle fabrikanter kan lave denne type. Man kan sige at de simple glas svarer til at købe en jakke, mellemglassene (de fleste) svarer til at man køber en jakke og så får den justeret i størrelse, længde m.m.. Og de nyeste og individuelt fremstillede, ja her starter vi med et stykke stof og laver det så helt fra bunden til den enkelte kunde. Det er det vi gør med Varilux 4D

Bifokale glas
Mange anvender stadig bifokale glas (2 styrker). Denne løsning er god hvis man kun skal se langt væk og tæt på, der er et stort tydeligt læsefelt, men der er forholdsvis store uskarpe områder på mellemafstand – og mange bryder sig heller ikke om “vinduet”.

Trifokale glas
I Trifokale glas er der indskudt en ekstra styrke mellem nær- og afstandsstyrken, så man også kan se skarpt på mellemafstand. Det er et godt glas hvor man ser skarpt på næsten alle afstande, men der er også her mange der ikke bryder sig om “vinduerne”. Progressive glas I modsætning til bifokale og Trifokale glas er der en glidende (usynlig) overgang mellem de forskellige styrker. Kombinationen af styrkerne betyder, at man kan se klart på alle afstande. Med denne avancerede løsning er man tæt på at genskabe det naturlige syn. Man kan også få progressive glas, hvor der ikke er nogen styrke i det øverste, det bruges til mennesker der har behov for læsebriller, men ikke har nogen styrke på afstand. Det kunne f.eks. være en butiksansat, der skal kunne læse, men også kunne se kunderne når de kommer ind i butikken. Man kan i dag få glas der egentlig er læseglas, men hvor man også kan se klart indtil 2-4 meter afhængig af alder. Disse glas er ideelle til kontorbrug, man kan se skrivebordet, PC’eren og man kan også se hvem der kommer ind på kontoret. De er suverænt gode til EDB-brug, og som almindelig læsebrille er den uovertruffen, da man udover at læse også kan se hvad der foregår på TV’et uden at skulle kigge over brillen.

Antirefleksbehandlede brilleglas
Alle glasoverflader spejler, lige indtil man antirefleksbehandler dem. Når lyset rammer en glasflade, går det ikke fuldstændig igennem, men bliver delvist kastet tilbage som en spejling. Denne effekt optræder tit. Du kender den f.eks. fra spejlende butiksruder og reflekterende bilruder. For brillebrugeren er disse reflekser, som opstår på begge sider af brilleglasset, meget generende. De medfører sløring af billedet, forringer lystransmissionen og reducerer billedets klarhed. Man kan så pålægge en refleksbehandling på begge sider af glasset, denne vil mindske lysreflekserne og gøre at du ser tydeligere, samtidig er det kosmetisk noget kønnere når man kan se øjet tydeligt. Ved et super- antirefleksbehandlet brilleglas reflekteres kun ca. 0,5% af lyset i stedet for de 8% der reflekteres i et ikke antirefleksbehandlet glas. Hvilken af de efterhånden mange forskellige refleksbehandlinger man skal vælge er et spørgsmål om arbejde, glasstyrke, glastype og temperament.

Gå til oversigt

Kontaktlinser

Mange brillebrugere er lidt nervøse ved tanken om at skifte til kontaktlinser. Oftest fordi linserne sidder så tæt på øjnene. I virkeligheden oplever de fleste skiftet til kontaktlinser som en stor frihed. Linserne giver fuld bevægelsesfrihed og optimalt synsfelt. Kontaktlinser er f.eks. helt fri for de kanter og blinde vinkler, briller kan give, ligesom kontaktlinser hverken dugger eller bliver våde og slørede når det regner. Linsernes frihed gør dem f.eks. ideelle til sport. Det er nemt og uforpligtende at prøve kontaktlinser hos Wichmann Optik. Vi foretager en grundig måling af dine øjne, og tager højde for relevante forhold såsom arbejde og hobbyer. Ud fra disse fakta finder vi den rigtige linse, der passer bedst til dig, din hverdag og dit temperament. Du får lov til ganske gratis at prøve linserne i din dagligdag i op til 30 dage, og kan så vurdere om linser er noget for dig. Hvis du vælger at beholde linserne kan du frit vælge hvilken abonnementsordning der passer dig bedst. Du kan vælge at bruge linserne fuld tid, eller flekse som det passer dig. Når du køber linser hos os kontrolleres du med jævne mellemrum. Oftest hver 6 måned og der tjekker vi hvordan det går med dine øjne og dine linser. Du er altid velkommen til at spørge om råd hos os, hvis du overvejer at supplere din dagligdag med kontaktlinser. Vores 3 autoriserede kontaktlinse tilpassere ved hvad de skal lægge vægt på, når de vurderer om kontaktlinser vil være godt til dig.

Bløde kontaktlinser
Vi er kontaktlinseeksperter. Vi kan løse næsten enhver udfordring – og vores mantra er: alle kan bruge kontaktlinser. Hvis du tidligere har forsøgt at bruge linser, men uden held – så kan vi med stor sandsynlighed godt løse udfordringen for dig i dag. Vi har linser til alle behov. Linser til bygningsfejl, linser til flere styrker – flerstyrkelinser og speciallinser. Vi har både én-dagslinser og månedslinser. Man kan i dag korrigere “næsten” alle synsfejl med bløde kontaktlinser. Vi vælger de bedste produkter til vores sortiment og samarbejder med verdens bedste dygtigste kontaktlinseproducenter. Kontaktlinser er i rivende udvikling og kommer nye sammensætninger hvert år. Vi ønsker at sikre din sundhed – og det er din sikkerhed for kvalitet og gennemtestede produkter, som lever op til PO´s høje standarder. Hos os bliver du altid betjent af autoriserede optikere. Det giver dig sikkerhed for, at du altid får en professionel hjælp og vejledning. At en kontaktlinse er blød, vil sige at den består af mellem 25% og 73% vand. Førhen sagde man at Jo større vandindhold der er i linsen, jo større ilttilførsel til hornhinden. I dag skelner man også til materialet der er omkring vandet. I dag er fremtidens materiale Silicone da det i sig selv er 100% åndbart. Da hornhinden “lever” af ilt fra luften (der er ingen blodårer i hornhinden), så skal der, når der påsættes en linse, transmitteres så meget ilt som muligt igennem linsen. Der er flere faktorer som spiller ind i forhold til hvor meget ilt øjet får, såsom tykkelse, materiale, vandindholdet og bevægelighed. Bløde linser har forskellige udskiftnings intervaller, lige fra 1 dag til 6 mdr., oftest er en linse man skifter hver 6. mdr. en speciallinse.

Hårde kontaktlinser / Formfaste kontaktlinser
At en linse er hård/formfast vil sige at den er lavet af et materiale lidt i stil med plexiglas. Man opdagede at når de britiske piloter under 2. Verdenskrig blev skudt ned, og fik plexiglas fra Cockpit’et ind i kroppen, ja så blev det ikke udstødt, derfra gik forskningen videre til de meget avancerede materialer man bruger i dag. Det er øjnenes styrke, krumning, tørhed sammenholdt med arbejdsmiljøet der primært bestemmer om det skal være en blød eller en hård kontaktlinse der vil virke bedst. Da hornhinden “lever” af ilt fra luften (der er ingen blodårer i hornhinden), så skal der, når der påsættes en linse, transmitteres så meget ilt som muligt igennem linsen, her er der væsentlig større iltgennemgang i hårde linser end i bløde. Formfaste linser er lavet på en avanceret drejebænk, det betyder at linsen kan fremstilles utroligt nøjagtigt og præcist til den individuelle kunde. Hårde linser holder mellem 12 og 24 måneder, alt afhængig af linsetype.

Sådan håndterer du dine kontaktlinser
Vask altid hænderne og tør dem i et rent, fnugfrit håndklæde, inden du rører ved dine kontaktlinser. Det er især vigtigt, at rester af f.eks. kosmetik, creme og snavs ikke overføres til linserne via hænderne. Ryst linsepakningen inden du åbner den. Kontaktlinsen skal bevæge sig frit i væsken. Riv folien af og ta’ forsigtigt linsen op med pegefingeren. Begynd altid med højre linse. Kontroller først at linsen er retvendt. En fejlvendt linse sidder ikke godt på øjet og kan påvirke synsskarpheden.

Rigtig facon: Linsekanterne bøjer fint opad.
Forkert facon: Linsekanterne bøjer udefter.

Placer kontaktlinsen på din højre pegefinger, træk herefter det nedre øjenlåg nedad med langfingeren og træk så dit øvre øjenlåg opad med venstre hånds pegefinger. Sæt kontaktlinsen i øjet med pegefingeren.

Hold begge øjne åbne, når du sætter linsen på og forsøg ikke at blinke. Når linsen er på plads, luk da øjet forsigtigt og blink et par gange.

Gør det samme med den anden linse. Hvis linsen ikke er komfortabel, kan der være kommet en lille partikel ind under linsen. Gør følgende: Vask først hænderne. Skub linsen ud på det hvide område af øjet og tilbage igen. Hvis der stadig er ubehag, tages linsen ud, skylles med saltvandsopløsning og sættes i igen.

Bøj hovedet fremad og kig opad. Træk forsigtigt det nedre øjenlåg nedad med langfingeren. Træk med pegefingeren kontaktlinsen ned på det hvide område af øjet.

Sådan tager du dine linser ud.
Tag linsen ud med tommel- og pegefinger. Det er nemmere, hvis du samtidig kigger opad Sådan tager du dine linser ud. Hold den ene hånd under øjet og anbring derefter den anden hånds pegefinger på midten af det øverste øjenlåg og tommelfingeren på midten af det nederste øjenlåg. Tryk let og blink. Herefter vil linsen falde ned i hånden der holdes under øjet.

Et par nyttige råd
Anvend kun kontaktlinser i forseglet indpakning. Anvend aldrig andre væsker (f.eks. vand) end dem, der er beregnet til bløde kontaktlinser. Opbevar altid linserne i et rent etui fyldt med væske, når de ikke er i brug. Lad aldrig dine linser tørre ud. Hvis det alligevel sker, skal de kasseres. Efter isætning er det er god ide at gøre det til en vane at skubbe linsen sidelæns ud i det hvide område af øjet og tilbage igen. Dette fjerner eventuelle partikler, som er blevet siddende under linsen ved isætning. Hvis du har behov for øjenmedicin, bør du ikke anvende dine linser, før du har rådført dig med din optiker. Ved sygdom, f.eks. almindelig forkølelse eller andre infektionssygdomme, bør du begrænse anvendelsen af kontaktlinser. Anvend svømmebriller eller tag linserne ud, når du svømmer eller dykker. Medbring altid et par ekstra linser, når du skal ud at rejse. Hvis dine øjne føles tørre, kan du bruge et par komfortdråber for at fugte såvel linser som øjne.

Trifokale brilleglas
I Trifokale brilleglas er der indskudt en ekstra styrke mellem nær- og afstandsstyrken, så man også kan se skarpt på mellemafstand. Det er et godt brilleglas hvor man ser skarpt på næsten alle afstande, men der er også her mange der ikke bryder sig om “vinduerne”. Progressive brilleglas I modsætning til bifokale og Trifokale brilleglas er der en glidende (usynlig) overgang mellem de forskellige styrker. Kombinationen af styrkerne betyder, at man kan se klart på alle afstande. Med denne avancerede løsning er man tæt på at genskabe det naturlige syn. Man kan også få progressive brilleglas, hvor der ikke er nogen styrke i det øverste, det bruges til mennesker der har behov for læsebriller, men ikke har nogen styrke på afstand. Det kunne f.eks. være en butiksansat, der skal kunne læse, men også kunne se kunderne når de kommer ind i butikken. Man kan i dag få brilleglas der egentlig er “læseglas”, men hvor man også kan se klart indtil 2-4 meter afhængig af alder. Disse glas er ideelle til kontorbrug, man kan se skrivebordet, PC’eren og man kan også se hvem der kommer ind på kontoret. De er suverænt gode til EDB-brug, og som almindelig læsebrille er den uovertruffen, da man udover at læse også kan se hvad der foregår på TV’et uden at skulle kigge over brillen.

Antirefleksbehandlede brilleglas
Alle glasoverflader spejler, lige indtil man antirefleksbehandler dem. Når lyset rammer en glasflade, går det ikke fuldstændig igennem, men bliver delvist kastet tilbage som en spejling. Denne effekt optræder tit. Du kender den f.eks. fra spejlende butiksruder og reflekterende bilruder. For brillebrugeren er disse reflekser, som opstår på begge sider af brilleglasset, meget generende. De medfører sløring af billedet, forringer lystransmissionen og reducerer billedets klarhed. Man kan så pålægge en refleksbehandling på begge sider af brilleglasset, denne vil mindske lysreflekserne og gøre at du ser tydeligere, samtidig er det kosmetisk noget kønnere når man kan se øjet tydeligt. Ved et super- antirefleksbehandlet brilleglas reflekteres kun ca. 0,5% af lyset i stedet for de 8% der reflekteres i et ikke antirefleksbehandlet brilleglas. Hvilken af de efterhånden mange forskellige refleksbehandlinger man skal vælge er et spørgsmål om arbejde, glasstyrke, glastype og temperament.

Gå til oversigt

Læseproblemer hos voksne

I 40-45 års alderen vil du få problemer med bogstaverne. I begyndelsen mærker du, at det bliver sværere at læse avisen på den sædvanlige afstand, det kniber at se i telefonbogen, du skal have mere lys, du bliver hurtigere træt eller får hovedpine ved synskrævende arbejde. Grunden er at øjets linse (den der zoomer ind når du læser) mister noget af sin elasticitet, og ikke længere kan spænde lige så meget som da du var yngre. Derfor får du brug for en læsebrille der kan hjælpe linsen, således at du igen kan se skarpt. Mange gange er ovenstående kombineret med en bygningsfejl. I en læsebrille tager vi højde for bygningsfejl, forskel på øjnene, ligesom vi monterer brilleglassene i den helt korrekte øjenafstand. Får du en brille hvor der ikke er taget hensyn til dette, kan øjnene påvirkes i uheldig retning.

Bygningsfejl
Bygningsfejl betyder ikke at dine forældre ikke har lavet dig ordentlig. Hvis man tager en bold, så er den rund på alle ledder, men hvis man tager en fastelavnstønde, så er den rund om “maven”, men den krummer også op ned, dog en helt anden krumning. Nogle øjne krummer lige meget op – ned, men en del krummer forskelligt op – ned, og det kan give problemer med at se genstande helt klart, især når de befinder sig langt borte. F.eks. kan en rund genstand opleves som oval, kantet eller bare lidt “udflydende”. En bygningsfejl er ikke en fast størrelse som du er født med, det er noget der kan ændre sig livet igennem. Bl.a. vil de tusinder af blinkninger du foretager hver dag massere hornhinden, så øjet bliver mere krumt i lodret end i vandret retning.

Nærsynethed
For de fleste nærsynede bliver genstande uden for armenes rækkevidde uskarpe. Jo længere ude, desto mere uklare bliver de. Hvis man kniber øjnene sammen kan man opleve at tingene på afstand bliver lidt tydeligere, men dette giver en træthedsfornemmelse. De fleste, som er nærsynede, har været det siden skoletiden. Som nærsynet bemærker man bl.a., at det bliver vanskeligere at se, hvad der står på tavlen.

Langsynethed
Det at være langsynet betyder at man bedst kan se det der er langt væk. Når man ser på lang afstand slapper øjnene mest af, jo tættere på man skal se, jo mere skal øjnene spænde for at se skarpt, dette er en funktion som sker automatisk, og som man ikke selv er bevidst om. Når den langsynede bliver træt, bliver billedet på nethinden uskarpt, fordi man ikke længere er i stand til at fokusere skarpt.

Gå til oversigt

Solbriller

Vi får løbende nye modeller hjem og får ofte besøg af sælgere og ser nye, spændende kollektioner og mærker. Vi følger med i, hvad der sker og opdaterer løbende hvad vi har i butikken.

Vi har solbriller fra b.la.:
adidas, Carrera, Dior, Jimmy Choo, KLB, Marc Jacobs, Moncler, Mylita, Oakley, Porche, Ray Ban, Tom Ford

Solbriller med styrke
Før i tiden kun en drøm for mange, men nu kan du få en smart solbrille med din styrke. Solbriller med enkelt- eller flerstyrkeglas, specielt tynde glas eller specielt kurvede glas til sportsbriller - der er næsten igen grænser. Alle solbriller med styrke leveres naturligvis med et hårdt slagfast etui.

Fakta om beskyttelse/UV-stråler
Der er 2 ting der er vigtige når du stiller krav til dine solbrilleglas; de skal være optisk slebne, så de ikke forvrænger det du ser på, og de skal filtrere de skadelige UVA, UVB og UVC stråler fra. Når du går ude i solen, kniber du helt automatisk øjnene sammen og dine pupiller bliver små. Det er øjets forsvar mod skadelige UV-stråler. Mange solbriller er kun farvede glas, som får dig til at se uskarpt, og ikke beskytter dine øjne på nogen måde. Med et par “billige” solbriller, snyder du dine øjne. Billige solbrillers forvræninger af synet. Øjet tror nemlig, at de skadelige UV-stråler ikke længere er der, fordi det er mørkere, og så kompenserer øjnene ikke for de farlige stråler. Men de skadelige UV-stråler filtreres ikke væk, de går lige ind i dine forsvarsløse øjne. Det er kvaliteten i glassene som er afgørende for, om du ser klart. Hvis dine solbrilleglas ikke er optisk slebne, så forvrænger de dit synsfelt. Det er ikke noget du bemærker i dagligdagen. Men hvis glassene ikke er optisk slebne, så skal dine øjne kompensere for “skæve linier” i det du ser på – og det trætter både dig og dine øjne.

Blåt lys
Sollys indeholder meget blåt diffust lys, og det overstråler alle andre farver. Blåt lys er i modsætning til UV-lys ikke skadeligt. Men bruger du dårlige solbriller, vil det samle sig foran nethinden, og så ser du uskarpt. Det er der taget højde for i kvalitets solbrilleglas, der har et eller flere filtre, som reducerer det blå lys, så kontrasterne fremhæves. I pilot-briller anvendes en såkaldt “Blue-Blocker”, som fuldstændigt udelukker blåt lys. Men i de fleste gode solbrilleglas filtreres kun en del af det blå lys væk, så man får så optimal en farvegengivelse som muligt.

Ultraviolet C (op til 290 nannometer)
Absorberes normalt af ozonlaget. Men huller i ozonlaget gør, at der slipper mere af denne type UV-lys ned på jorden. UV-C er den mindst farlige UV-type. Alle kvalitetssolbriller beskytter mod UV-C.
Ultraviolet B (op til 315 nannometer)
Denne type UV-stråler er årsag til at din hud bliver solbrændt. Lyset absorberes i øjets yderste hinde. Men vedvarende påvirkning kan forårsage mikroskopiske forbrændinger i hornhinden. UV-B er den farligste type UV-stråler, og kun kvalitetssolbriller beskytter mod UV-B.
Ultraviolet A (op til 380 nannometer)
UV-A passerer gennem øjets yderste lag og absorberes af øjets linse. Hvis øjet påvirkes for meget/længe, er der risiko for udvikling af grå stær.

Gå til oversigt

Synstræning

Hvad går træning af øjnene ud på?
Vores visuelle verden med fjernsyn og computere stiller stadig større krav til synet, og flere og flere mennesker beskæftiger sig med skærmarbejde i hverdagen. De store belastninger på synet resulterer for nogle i en ond cirkel, hvor man ved at anstrenge øjnene når du skal tæt på forværrer synet og dermed må anstrenge sine øjne yderligere.

Samsynet
Samsynet er den måde, øjnene arbejder sammen på. Hvis de ikke arbejder ordentligt sammen, har man samsynsfejl. Kan man fx ikke gøre sig skeløjet, er det sandsynligvis tilfældet. Øjnene kan imidlertid trænes op til at blive bedre til at samarbejde. Undersøgelser har vist, at synstræningens effekt i de fleste tilfælde er, at samsynet bliver normalt, og at effekten er vedvarende. Behandlingen virker hurtigt og kraftigt. Formålet med samsynstræning er at optimere sit syn, sit samsyn og sine synsfærdigheder og derved afhjælpe de symptomer, samsynsfejl medfører. Mens effekten af at træne andre dele af anatomien er indlysende, er det de færreste, der tænker på, at øjnene også har gavn af træning. Men synstræning er ikke kun et fitnessprogram for øjnene. Det handler i høj grad også om at indlære manglende motoriske færdigheder, dvs. at træne samspillet mellem kroppen og hjernen.

Symptomer på samsynsfejl
Det kan muligvis skyldes et dårligt samsyn, hvis

  • man plages af frontal hovedpine
  • koncentrationen er dårlig
  • teksten flyder sammen
  • man lukker det ene øje og får en fornemmelse af ubehag i øjnene ved længere tids læsning eller når du i længere tid skal arbejde “tæt på”
  • man springer linier over eller genlæser linierne
  • læsehastigheden er langsom
  • man har svært ved at fokusere
  • man har svært ved at omstille synet fra en kort til en lang afstand og omvendt
  • der er stor forskel på, hvordan øjnene ser
  • man har en brændende og/eller en trækkende fornemmelse i øjnene
  • synet er sløret
  • man ser dobbelt
  • øjnene løber i vand
  • man har svært ved at vænne sig til brilleglas med glidende overgang

 

Naturligvis har man sjældent alle problemerne på én gang. Om man er nærsynet, langsynet eller har bygningsfejl har ikke umiddelbart nogen indflydelse på hvordan øjensamarbejdet er. Mange mennesker, der ikke har brug for briller eller kontaktlinser har et dårligt samsyn, mens en langsynet person med stor bygningsfejl sagtens kan have et godt fungerende samsyn.

Hvem kan have gavn af samsynstræning?
Der er generel enighed blandt optometrister og øjenlæger om, at synstræning virker, men der hersker uenighed om, hvor mange der har et reelt behov. Baseret på praktiske erfaringer igennem en årrække vurderes, at en stor procentdel af befolkningen kan have glæde af samsynstræning, fordi de har et dårligt fungerende samsyn.

Undersøgelser og praktiske erfaringer har vist, at mange forskellige grupper kan have glæde af synstræning. Eksempelvis kan nævnes

  • personer med skærm- eller nærarbejde
  • studerende og personer, der læser meget
  • personer med symptomer på samsynsfejl (se ovenfor)
  • personer, der ikke kan gøre sig skeløjede
  • sportsfolk og andre, der er afhængige af deres evne til at fokusere på objekter i høj fart
  • piloter og andre, der er meget afhængige af deres syn i hverdagen

 

Hver gang man skal fokusere på noget i en kort afstand (specielt indenfor 60-70 cm) skal øjnene drejes indad ved hjælp af de ydre øjenmuskler, de skal koordinere deres fokusering og rettes mod det samme sted samt skarphedsindstilles så det sete står skarpt og tydeligt. Det er en stor proces, der involverer 12 øjenmuskler, 3 hjernenerver og både det frivillige og det selvstyrende nervesystem. Faktisk er der ingen anden proces i hele kroppen inkl. fordøjelsen, der kræver så stort et samarbejde mellem muskler, hjernenerver og nervesystemer. Alt dette regner man umiddelbart med fungerer uden problemer og helt optimalt i løbet af hele dagen. Da det er sjældent er tilfældet kan langt de fleste få gavn af at træne deres øjne, og som nævnt optimere deres sammenarbejde mellem øjnene.

Undersøgelser viser, at synstræning virker
Undersøgelser af optometrisk behandling af samsynsfejl har vist, at samsynstræning hjælper langt de fleste til at få et normalt samsyn. Undersøgelserne viser desuden, at der er en langtidseffekt af træningsbehandlingerne.

Eksempelvis kan nævnes, at en undersøgelse gennemført af optometrist T. Helstrup og øjenlæge T. Haghfelt fra 1996-98 viste, at

  • personer, der har haft synsgener i over 20 år, har opnået en stor og stabil forbedring af synet.
  • personer, der har lidt af hovedpine, før synstræningen var gennemført, nu sjældnere har anfald.
  • personer, der har lidt af øjengener som smerter, trækken og tåreflod, har oplevet, at disse symptomer fortog sig, efter de havde gennemgået synstræning.
  • de fleste, der har været generet af dobbeltsyn, har opnået en markant bedring.
  • de fleste, der oplevede, at teksten flød sammen for dem, når de læste, ligeledes opnåede en markant bedring.
  • de fleste af dem, som udfører meget nærarbejde i dagligdagen, har erfaret, at de efter synstræning har fået flerdoblet deres tid til nærarbejde uden synsgener.
  • næsten alle, der har haft dårlig koncentrationsevne og en følelse af trætte øjne ved læsning, har opnået en markant bedring.

 

Begrænsninger ved Train Your Eyes
Ikke alle samsynsproblemer kan trænes væk. Synstræning kan ikke optræne en skelen, et dovent øje eller øge synsevnen, således at fx en meget nærsynet person ikke længere behøver briller. Det kan heller ikke optræne et samsyn, der er blevet dårligt af sygdomsmæssige årsager. Enhver sygdomstilstand skal varetages af læger/øjenlæger. Train Your Eyes opfordrer alle, der har mistanke om at synet og/eller samsynet fejler noget, til at opsøge egen optometrist/øjenlæge. Hvis man har tendens til migræne skal man være opmærksom på, at træningen af synet kan fremprovokere et migræneanfald pga. dens intensitet, hvorfor træningsprogrammet bør gennemføres i små dele og gerne i samråd med egen læge/øjenlæge.

Hvordan foregår samsynstræning?
Samsynstræning går ud på at arbejde med koordinering af øjenmusklerne, fiksering og skarphedsindstilling af øjnene. Det foregår ved hjælp af et træningsprogram, der består af en række øvelser. Træningsprogrammet tilpasses individuelt så det tager højde for ens samsyns stærke og svage sider. I alt indeholder Train Your Eyes på nuværende tidspunkt 40 forskellige øvelser hvoraf det individuelle træningsprogram sammensættes.

Selve træningen af samsynet indeholde træning af de forskellige samsynskomponenter:

Øjenbevægelser:
Man skal kunne følge et mål i bevægelse – øjenfølgebevægelser, så begge øjne rettes mod det samme objekt. Det er nødvendigt for at øjnene f.eks. ubesværet kan skifte fra den ene læste linie til den næste, uden at man hopper enten tilbage til den forrige linie eller springer en linie over. Øjnene skal også kunne springe for et objekt til et andet – springfiksering eller saccader. Det bruges hver gang man læser ord og sætninger.

Fiksering og konvergens:
øjnene skal samtidigt og stabilt kunne rettes mod et punkt helt ind til næsen og ud på lang afstand. Denne evne bruger man både når man læser, men også når man dyrker de fleste former for sport, hvor man skal kunne fiksere perfekt som f.eks. i golf eller badminton.

Fusionsreserver:
De ”udholdenheds-kræfter” man har i øjnene, der gør, at man kan se klart og enkelt også efter længere tids læsning, så det læste ikke flyder ud eller bliver direkte dobbelt. Dette optrænes naturligvis på både afstand og nært hold.

Orienteringsevnen:
Det er vigtigt at kunne udnytte synsfeltet samt blive bedre til at orientere sig. Det er en evne man bruger hver gang man skal finde vej eller finde rundt i f.eks. et supermarked. Også rum- og retningsfornemmelsen skal være i orden når man f.eks. skal bedømme afstande.

Omstillingsevnen:
Det er evnen til at flytte blikket fra bogen man læser og til f.eks. tavlen uden at synet bliver sløret, men derimod skarpt med det samme. Hvis man er dårlig til at fokusere og/eller har svært ved at styre denne evne, vil man ofte opleve, at teksten hopper og skarpheden i det ord man forsøger at stille skarpt på, ændres i tydeligheden.

Gå til oversigt

Øjenlæger

 

Ikast Øjenklinik
Christian Larhmann
Danmarksgade 5 c
7430 Ikast
Tlf. 96 20 50 30
www.ikast-oejenklinik.dk

Midtjysk Øjenklinik
Jens Aagaard
Codanhus
Fredensgade 4 st.
7400 Herning
Tlf. 86 26 62 90 (9-12)

Jacob Krosager
Banegårdspladsen 6
7400 Herning
Tlf. 97 18 85 88

Jens Søndergaard
Nørreport 9
6950 Ringkøbing
Tlf. 97 32 00 55 (9-10)
www.oejenklinikkenringkoebing.dk

Aleris Hamlet Privathospital
Birk centerpark 28
7400 Herning
Tlf. 36 37 26 00

Gå til oversigt

Øjensygdomme

Vi ser dig dybt i dine øjne
“Øjets nethinde er meget fascinerende og er lige så individuelt som et fingeraftryk - med nethindeundersøgelsen kan vi få et meget nøjagtigt billede af dit øjes tilstand, og om du skal have et lægetjek hos en øjenlæge. Du kan bestille tid til en gratis synsprøve her.

Når du køber briller hos os, er får du altid en grundig synsprøve. Desuden kan vi tilbyde en dybdegående undersøgelse - undersøgelsen varer ca 40 minutter og foretages af vores specialoptikere med vores Fundus-kamera. Der er tale om en screening for diabetes tegn, AMD (forkalkning i øjet) og flere andre kendt øjenlidelser. Billedet fra undersøgelsen sendes til fagspecialister i England. Vi måler også trykket i øjet. Dette er kun en screening, da et forhøjet tryk ikke nødvendigvis er et tegn på grøn stær.

Får vi mistanke om en øjensygdom hjælper vi dig med at bestille en tid hos en øjenlæge, der så vil undersøge dig nærmere. Vi er ikke øjenlæger, men foretager denne screening for din sikkerhed og så vi bedre kan rådgive dig til den perfekte løsning for dit syn.”

Helle Skov, Specialoptiker

AMD - Forkalkning på nethinden
På fagsprog hedder øjensygdommen AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration), men populært kaldes sygdommen forkalkning i øjet (selvom den ikke har noget med forkalkning at gøre). ▪ øjensygdommen AMD rammer især ældre – deraf navnet. Sygdommen er den hyppigste årsag til svære synstab og til læseblindhed blandt personer over 50 år, og cirka hver 10. dansker over 60 år har AMD. Man ved endnu ikke, hvorfor sygdommen opstår. AMD er en sygdom i øjets macula, som er den medicinske betegnelse for øjets gule plet, hvor det centrale syn sidder. Det er den gule plet, der lader os opfatte finere detaljer – som når vi genkender et ansigt, læser eller ser fjernsyn. Når den gule plet skades, oplever man et voldsomt synstab. l de tidlige stadier af AMD dannes der pletter bag øjets nethinde. Disse pletter, der også kaldes druser, er små, runde læsioner, der sjældent påvirker synsevnen i alvorlig grad. Mange mennesker med druser lever videre uden at opleve alvorlige forringelser af synet. Hvis sygdommen forværres, så der optræder druser tæt på den gule plet, vil der hyppigt opstå synstab. Som regel melder synstabet sig først i det ene øje. Det raske øje vil i så fald automatisk kompensere for synstabet, så man ikke mærker, at man ser dårligt med det syge øje. Derfor kan sygdommen udvikle sig ubemærket. l de fleste tilfælde vil sygdommen dog angribe det andet øje også, og man vil derfor opleve, at synet pludselig er væsentligt nedsat.

To former for AMD

Tør AMD
Når der gennem længere tid optræder druser i den gule plet, bliver den tyndere og holder med tiden helt op med at fungere. Denne form af sygdommen kaldes tør AMD. Mennesker, der lider af tør AMD, oplever ofte blanke pletter i det centrale syn. F.eks. falder enkelte bogstaver ud, når man læser en tekst. Den tørre form udvikler sig langsomt over flere år. l dag er det ikke muligt hverken at forebygge eller behandle tør AMD, men med forskellige hjælpemidler – f.eks. forstørrelsesglas – kan de fleste patienter med tør AMD leve et næsten normalt liv.

Våd AMD
En lille gruppe mennesker med tør AMD udvikler en mere alvorlig form som kaldes våd AMD. Ved våd AMD dannes der unormale blodkar under den gule plet. Blodkarrene lækker væske og blod bag øjets nethinde og danner på den måde arvæv, som forringer det centrale syn og medfører læseblindhed. l modsætning til den tørre form udvikler den våde form sig hurtigt – ofte i løbet af uger eller måneder. Den våde form står for de fleste tilfælde med svære synstab og læseblindhed. Våd AMD skyldes unormale blodkar som dannes under nethinden.

Hvordan opdages AMD?
En person, som får våd AMD, vil på et tidligt tidspunkt af sygdomsforløbet få et sløret eller forvrænget syn. En nem og hurtig måde, hvorpå man selv kan kontrollere sit syn for våd AMD og konstatere selv små ændringer i synsevnen, er ved hjælp af den såkaldte Amsler-test eller et foto af ens nethinde taget med et specielt kamera, funduskamera.

Grøn stær ( glaucom)
Grøn stær ( glaucom) er en samlebetegnelse for en række tilstande, der har det tilfælles, at synsnerven beskadiges og synsfeltet dermed ændres og indskrænkes. Grøn stær skyldes forstyrret forsyningssituation af øjets sanseceller og nervetråde. Oftest fremkaldt af højt øjentryk. Men ca. hver 4. tilfælde af grøn stær har normalt tryk. Ligesom man kan have højt tryk, uden at der kommer nervevævsbeskadigelse og synsfeltsudfald. Har man for højt tryk inde i øjet presser det forhøjede tryk blodårerne i øjet sammen, så blodet har sværere ved at løbe ind i øjet og forsyne blandt andet synsnerven med ilt og næring. Når synsnerven ikke får nok ilt og næring, begynder nervecellerne efterhånden at dø. Derved får man ‘blinde pletter’ i øjnene.•jet holdes udspændt ved, at der hele tiden dannes væske inde i øjet. Denne væsken løber igennem øjet og forlader det gennem bitte små afløbskanaler. Hvis væsken ikke kan forlade øjet gennem disse kanaler, stiger trykket i øjet, og man får så grøn stær. Statistisk regner man med, at et normalt øjentryk er mellem 10 og 22 mmHg. Med store personlige udsving og døgnsvingninger. I Danmark regner man med at omkring 40.000 mennesker er i behandling for grøn stær. Og man mener ca. 50.000 har det, men ved det ikke. Diagnosen grøn stær stilles, hvis der findes ændringer i synsfeltet, forandringer af synsnerven eller nervetrådene i øjet. Ubehandlet forsvinder synet langsomt. Nogle kan opleve udfald, mølædthed, af en tekstside. Ellers svinder synet udefra og ind. Til sidst er der blot kikkertsyn (Det er som at se igennem et paprør). Da det centrale syn bevares til det sidste, vil man i mange tilfælde intet bemærke, førend tilstanden er langt fremskreden og umulig at ændre. Forebyggende undersøgelser er derfor vigtige. Det er muligt at undersøge, om der er forhøjet tryk i øjet med et apparat, der er specielt beregnet til det, en såkaldt trykmåler. Konstateres sådanne ændringer påbegyndes en behandling og kontrol, der ofte er livsvarig. Kontrollen består af periodevise eftersyn – oftest hver 3. til 6. måned – af synsfelt, øjentryk og synsnerve. Såfremt behandling og kontrol følges nøje, kan man i langt de fleste tilfælde standse sygdommen. Medicinsk behandling Tryknedsættende dråber der tages dagligt. Dråberne har forskellige virkningsmekanismer. Nogle nedsætter vandproduktionen i øjet. Nogle forbedre afløbet af vand fra øjet. Andre øger blodtilførslen til synsnerven. Med andre ord: nogle skruer ned for hanen og andre op for afløbet. Operativ behandling Ved et operativt indgreb forbedres afløbet fra øjet, således at trykket falder. Det kan ske ved at der udstanses et hul, hvorefter væsken løber fra øjets indre ud under bindehinden og væk. Et sådant hul kan også fremstilles med laser. I gunstigste fald medfører operationen, at det ikke er nødvendigt med øjendråber længere. Man bør dog fortsat gå til jævnlig kontrol.

Grå stær (Cateract)

Hvad betyder stær?
Oprindelsen til betegnelsen “stær” for visse øjensygdomme er usikker, men ordet stær menes afledt af det tyske ord “starr”, som betyder stiv. Personer med normalt syn kan have mere eller mindre livlige øjne, hvorimod blinde har et mere eller mindre stift blik. Ordet stær henviser således nok til en blind persons lidt stive blik. Var den blindes pupil grå, kaldtes det grå stær (katarakt), havde pupillen et blå-grønligt skær kaldtes det for grøn stær (glaucom), og var pupillen sort, talte man om sort stær (forekommer f.eks. ved nethindesygdom).

Det normale øje
For at se en genstand skarpt skal lyset brydes af den klare hornhinde, passere gennem pupillen i regnbuehinden og fokuseres af den normalt klare linse på nethindens gule plet.

Hvad er grå stær?
Når linsen bliver uklar, har man grå stær. Billeddannelsen på nethindens gule plet bliver mere eller mindre sløret. Man kan have alle grader af uklar linse fra ganske let til massiv gråhvid uklarhed. l sidstnævnte tilfælde, som heldigvis næsten ikke ses mere i Danmark, er pupillen gråhvid og øjet næsten blindt.

Hvem får grå stær?
Sygdommen kan være medfødt og i øvrigt optræde i alle aldre, men er langt hyppigst hos personer over 65 år, hvor den ofte viser sig på begge øjne dog oftest med måneders til års tidsforskydning i udviklingen på de to øjne. Sygdommen kan optræde som komplikation til andre øjensygdomme, som f. eks. regnbuehindebetændelse, og kan også opstå i forbindelse med øjenskader. Endelig ses sygdommen relativt hyppigt hos personer med sukkersyge, som synes at få grå stær ca. 10 år tidligere end normalbefolkningen. Der opereres ca. 35.000 øjne for grå stær om året i Danmark.

Symptomer på grå stær
Næsten alle grader af ændret syn og synsnedsættelse kan opleves af patienter med grå stær. Når linsen bliver stivere, kan man blive nærsynet og opleve, at man kan læse uden briller eller, hvis man tidligere var langsynet, at kunne se fjernsyn uden briller. Efterhånden som uklarhederne i linsen tiltager, vil man dog opleve nedsat syn både ved læsning og ved fjernsynet. Mange er også generet af blænding i solskin og af billygter om natten. En del oplever dobbeltsyn, også når man lukker det ene øje, eller at bogstaver, i såvel bøger som på TV, ses med dobbelt kontur.

Hvad skyldes grå stær?
Trods intens forskning kendes årsagen til grå stær endnu ikke. Der er dog nogenlunde enighed om, at ultraviolet lys kan være en medvirkende årsag til udvikling af grå stær, men det er aldrig påvist med sikkerhed, at f.eks. solbriller skulle beskytte mod udvikling af grå stær. Der findes i dag ingen forebyggende – eller medicinsk behandling, hvorfor operation forsat er eneste behandlingsmulighed.

Hvornår skal man opereres?
Chancen for at komme til at se godt efter en operation for grå stær bliver ikke dårligere af at vente. Man skal derfor opereres, når der er et rimeligt forhold mellem de gener, man har i sin hverdag af den grå stær og de risici, der er i forbindelse med en operation. Ca. 2 til 3% af dem, der bliver opereret for grå stær, har væsentlige synsgener efter operationen. Har man ingen væsentlige synsgener af sin grå stær, er der ingen grund til at lade sig operere og løbe denne relativt lille risiko. Har man udtalt grå stær på det ene øje og kun let grå stær på det andet, vil det være en god idé at blive opereret på det dårligste øje og få et godt syn på dette, inden synet på det andet øje bliver for dårligt til hverdagens behov.

Efter operationen
De fleste patienter kan se rimelig godt indenfor de første dage efter operationen, mens andre først genvinder synet i løbet af nogle uger. Man skal sædvanligvis dryppe øjnene de første par uger 1 til 3 gange om dagen. Kan man ikke selv klare øjendrypningen, kan der bestilles en. hjemmesygeplejerske. Øjenlægen undersøger almindeligvis patienten flere gange indenfor den første måned og kan ved sidste kontrol bestemme styrken på den ny brille, som i de fleste tilfælde er nødvendig for at genvinde sit normalsyn.

Efterstær
Den cellofantynde kapsel, som indeholder plastiklinsen, kan måneder til år efter operationen blive uklar hos op mod 30% af de opererede øjne. Dette kaldes efterstær, og opleves af patienten som tiltagende synsnedsættelse. Efterstæren kan let fjernes med en speciel laserstråle. Selve indgrebet foregår i dråbebedøvelse og tager kun få minutter. Allerede dagen efter er synet bedret.

Hvem opererer?
Uden udgift for patienten kan man blive opereret for grå stær på alle landets øjenafdelinger eller hos visse praktiserende øjenlæger, som har en særlig aftale med sygesikringen i det lokale amt. Da ventetiden for grå stær operation ofte er urimelig lang på mange amtslige øjenafdelinger, kan det anbefales at undersøge mulighederne for at blive behandlet et andet sted med kortere ventetid.

Sukkersyge (diabetes)

Sukkersyge (diabetes) er en stofskiftesygdom, som findes i to typer, der begge er karakteriseret ved, at sukkerindholdet i blodet er for højt. Type 1 diabetes kræver behandling med insulin og begynder ofte i børne- og ungdomsårene. Den kaldes derfor insulinafhængig eller ungdomsdiabetes. Ca. 25.000 har diabetes type 1 i Danmark. Type 2 diabetes kan oftest klares uden insulin og bryder som regel ud i voksenalderen, derfor kaldes den ofte for voksendiabetes eller aldersdiabetes. Den betragtes i dag som en af vore folkesygdomme.

Antallet af diabetikere i befolkningen er stigende bl.a. fordi risikoen for type 2 diabetes stiger med alderen. Diabetes type 2 er en livsstilssygdom, hvor bl.a. manglende motion er en væsentlig årsag til, at sygdommen bryder ud hos den enkelte patient. Det skønnes, at ca. 17% eller 175.000 af befolkningen over 60 år har diagnosen diabetes 2. Nyere undersøgelser peger på, at antallet vil stige markant de nærmeste år, således at antallet af diabetikere i 2010 vil passere de 250.000. Forklaringen skal findes i et stigende vellevned i kombination med manglende fysisk aktivitet. Uanset diabetes type vil der efter år med sygdommen opstå skader på blodårer og nerver. Blandt disse komplikationer er forandringer i øjets nethinde en frygtet senkomplikation. Ved systematisk forebyggende undersøgelse og rettidig behandling kan synstruende forandringer i øjets nethinde forhindres, således at man fortsat er i stand til at læse, bruge computer, se TV og køre bil. Undersøgelse hos øjenlægen mindst 1 gang årligt Som hovedregel gælder, at alle diabetikere anbefales mindst et årligt kontrolbesøg hos øjenlægen. Ved disse kontroller skal pupillerne udvides med øjendråber (dilateres), for at øjenlægen bedre kan se ind i øjet. I dag foregår selve kontrollen ofte ved fotografering af øjets nethinde. Derved kan man beskrive de enkelte forandringer meget nøjagtigt. Fotografiet af nethinden arkiveres til sammenligning med efterfølgende kontrolfotografering. Derudover kan der blive tale om specialundersøgelser af øjets blodforsyning samt målinger som følge af utætte blodårer i nethinden.

Gå til oversigt